Dorthes opskrifter

NB start dagen før!

1 nakkesteg á 2½ kg
2 dl amerikansk BBQ rub
2 dl klassisk BBQ sauce
1 dl æblemost

Røgflis
Røgboks 
Grilltermometer

Klargør nakkestegen ved at gnide den godt ind i rub. Blandingen skal være jævnt fordelt - spar ikke på mængden. Pak stegen ind i film eller læg den i en pose og lad den hvile på køl natten over. 

Ved grillen:
Klargør grillen til lav indirekte varme ca. 100 gr. Fyld en røgboks helt op med røgflis og til den på grillens Flavorizer bars over den tændte brænder. Fyld en foliebakke med vand og sæt den på risten. Læg kødet på risten, sæt temperaturføleren i og indstil termometeret til 90 gr. Tilføj løbende mere røgflis i de første 3 timer og hæld mere vand i foliebakken når det fordamper. Tag stegen af grillen når kernetemperaturen når op på 90 gr. Træk kødet fra hinanden. Smag til med salt og peber, opvarmet æblemost og evt. lidt ekstra rub. 

Server i burgerboller med coleslaw og BBQ sauce.