3 pers.
1 svinemørbrad
salt peber
ca. 30 g smør
1 spsk olie
1 løg
3 spsk dijonsennep (der kan være stor forskel på styrken af dijonsennep, så start evt. med mindre dijonsennep og smag til efterhånden)
2 dl vand
1 hønsebouillonterning
4 dl fløde
saft af 1⁄4 citron
1⁄2 spsk sukker
evt. 1⁄2 bdt persille
kartofler, ris eller blomkålsris
Afpuds svinemørbraden, og skær den i skiver på et par centimeters tykkelse. Bank møbradbøfferne lidt fladere, og krydr dem godt med salt og peber på begge sider. Varm olie og smør op på en pande ved høj varme. Brun mørbradbøfferne godt af, når smørret er bruset af. Tag dem op, og læg dem til side. Hak løg fint, imens mørbraden brunes af. Skru ned for varmen på panden, og svits løgene ved middel varme, til de er lidt bløde i det. Tilsæt dijonsennep, vand og hønsebouillonterning, og bring det i kog. Tilsæt fløde, citron og sukker når hønsebouillonen er opløst. Krydr med salt og peber, og lad sovsen koge i 5 minutter. Kom de brunede mørbradbøffer tilbage i sennepssovsen, og lad det simre i ca. 20 minutter, til mørbradbøfferne er møre. Skyl persille, hak det, og drys det over retten inden servering.
Stegte champignon er godt som tilbehør
