1 svinemørbrad
75 g smør, stuetemperatur
1 fed hvidløg
2 spsk. frisk rosmarin, basilikum eller timian - eller en blanding
groft salt, peber
Afpuds mørbraden for sener, fedt og bimørbrad. Bank den lidt fladere med hånden eller en kagerulle. Skær små ridser i mørbradens top med ca. 1 cm mellemrum og læg den i et ovnfad. Kom det bløde smør op i en skål og pres hvidløget i. Skyl krydderurterne og hak dem fint. Bland dem i smørret. Fyld smørret i de små ridser i kødet og drys med groft salt og peber. Steg mørbraden i ovnen ved 250 gr i 5 min, skru så ned på 210 gr og steg yderligere i 15 min til det er færdigt. Tag gerne en ske og hæld noget af det smeltede smør i bunden af fadet over kødet en enkelt gang undervejs. Lad kødet hvile 5-10 min før det skæres, så bliver det ekstra saftigt.
Tip: brug evt. det smeltede smør i bunden af fadet som smørsauce.