4 pers.
500 g svinemørbrad
200 g bacon i tern
5 bagekartofler
1 knoldselleri
3 æbler
1 håndfuld frisk timian
50 g smør eller margarine
2 dl piskefløde
2 fed hvidløg
200 g perleløg
1 dl mælk
4 dl hønsefond eller bouillon
salt og peber
Skræl kartoflerne og knoldsellerien og skær dem i mindre stykker. Kog dem i usaltet vand, til de er møre. Hæld vandet fra, og lad kartoflerne dampe helt tørre i gryden under låg. Mos dem godt, rør smør og mælk i og smag til med salt og peber.
Skær svinemørbraden i 2 cm. tykke skiver. Steg baconternene sprøde og læg dem til side. Kasser fedtet og brun mørbradbøfferne hurtigt på begge side. Tilsæt pillede perleløg (eller frosne), timian samt hønsebouillon og lad det simre 5 min. Halver æblerne, fjern kernehusene og skær dem i grove tern. Kom æblerne i gryden sammen med fløde og kog 2 min. Smag til med salt og peber.
Drys mørbradgryden med bacon og evt. lidt persille og server med kartoffel-sellerimos.