4 pers.
400 g hakket oksekød
olivenolie til stegning
3 løg
3 peberfrugter, gerne i forskellige farver
2½ spsk. Worchestershiresauce
salt og peber
8 pølsebrød eller flutes.
sennep
8 skiver ost 45%
Brun det hakkede kød i olie på en pande. Tag kødet fra og sauter finthakkede løg i et par min. Tilsæt strimlede peberfrugter og steg det hele blødt ved middel varme. Vend kødet tilbage på panden, smag til med W sauce, salt og peber. Lun brødene, flæk dem på langs. Smør indersiden med sennep, fyld kødblandingen i og læg et par bjælker af skiveskåret ost over. Gratiner gerne brødene med fyld ved at sætte dem i en varm ovn. Eller man kan lægge fyldet i en passende stribe på panden og lade osten smelte ned over den inden det lægges i brødet.