1 glas
3/4 kg små rødbeder
lidt salt
½ liter æblecidereddike
1 dl koncentreret hyldebærsaft
300 g sukker
4 hele nelliker
1 laurbærblad
½ vaniljestang
1 tsk. peberkorn
Skrub rødbederne. Kog dem i letsaltet vand i ca. 30 min. Skyl straks de kogte rødbeder i iskoldt vand. Gnub skallen af og skær rødbederne i mindre stykker. Eddikelage: Bring æbleeddike, hyldebærsaft, sukker, nelliker, laurbærblad, flækket vaniljestang og peberkorn i kog. Læg rødbederne i et skoldet stort patentglas, hæld den kogende lage over og luk glasset. Lad rødbederne trække mindst 3 dage. De syltede rødbeder kan holde i månedsvis i køleskabet.
Tip: hæld evt. en sjat Atamon i glasset efter det er skoldet, læg låg på og vend rundt så Atamonen kommer hele glasset rundt.