1 kg små eller mellemstore rødbeder
2 tsk. salt pr. liter kogevand
Eddielage:
½ liter eddike
200 g sukker
konserveringsmiddel
Vask rødbederne godt i koldt vand. Fjern trævler og blade, men skær ikke i rødbederne, så taber de farve under kogningen. Bring rødbederne i kog i letsaltet vand der dækker og lad dem koge 25-30 min hvis det er små nye, men op til 1½ time hvis det er gamle, store. Sørg for at rødbederne er ens i størrelsen, så kogetiden er ens. Overhæld straks de kogte rødbeder med koldt vand og gnid skrællen af. Skær rødbederne i skiver og læg skiverne i et skoldet patentglas der er skyllet med Atamon. Bring eddike og sukker i kog. Tag gryden fra varmen og tilsæt Atamon efter anvisning på flasken. Hæld den varme lage over rødbederne - sørg for at den dækker - og luk straks glasset. Lad rødbederne trække et koldt sted mindst 3 dage før der bruges af dem.