BEMÆRK: KAGEN SKAL I KOLD OVN!
MÅ IKKE KOMME I VARMLUFT!
250 g mel
250 g sukker
3/4 tsk bagepulver
250 g margarine
4 æg
1 tsk. vaniljesukker
Smagstilsætning efter smag: 1 håndfuld kokos, saft og revet skal af 1 appelsin, hakkede nødder, hakket chokolade, knust kaffepulver, cacao osv.
Fyld alle ingredienser til kagen i røreskålen og rør med håndmixer i 2-3 min. Hæld dejen i smurt sandkageform på 2 liter. Sæt formen på rist eller plade i KOLD ovn på en af de nederste ribber. Tænd ovnen på 170 gr. Sluk ovnen efter 1 time, og lad kagen stå yderligere 15 min ved eftervarmen.
Tip: prøv med mindre bageform og/eller lavere varme. Del evt. dejen i to og rør 2-3 spsk. kakao i den ene. Læg de to slags dej ovenpå hinanden i formen og rør en smule rundt med en strikkepind el.lign. så får du marmorkage.
Til kagen på billedet har jeg brugt saft og revet skal af 1 citron, det smager dejligt
