1 springform
100 g smør
2 æg
150 g sukker
2 dl naturel yoghurt
skal af 2 appelsiner
saft af 1 appelsin
200 g mel
½ tsk. bagepulver
¾ tsk. natron
2 tsk. vaniljesukker
Glasur:
2 dl flormelis
ca. 1 spsk. appelsinsaft
evt. revet appelsinskal til pynt
Smelt smørret og lad det køle lidt af. Pisk æg og sukker luftigt. Rør yoghurt sammen med appelsinskal og saft. Rør det forsigtigt sammen med den luftige æggeblanding. Bland mel, bagepulver, natron og vanilje. Sigt halvdelen i dejen og vend forsigtigt rundt. Tilsæt smørret og bland det i. Sigt og vend den sidste halvdel forsigtigt til dejen er ensartet. Smør en springform ca. 22-23 cm og fordel dejen heri. Bag kagen ved 180 gr i 25-30 min. Lad kagen køle helt af.
Bland flormelis og appelsinsaft til en glat, tyk glasur. Smør den forsigtigt på kagen og pynt evt. med strimler af appelsinskal, lavet med juliennejern.