1 form
225 g smør – stuetemperatur
125 g sukker
100 g brun farin
4 æg
1½ tsk. bagepulver
3 spsk. kakaopulver
225 g mel
1½ dl kaffe (skal være meget stærk for at give smag)
Kaffeglasur:
75 g smør
300 g flormelis
2½ spsk. kaffe (skal også være meget stærk for at give smag)
Kom blødt smør, sukker og brun farin i en skål og pisk det til en lys og luftig masse. Pisk æggene i et ad gangen. Bland bagepulver, kakao og mel sammen og sigt halvdelen i dejen. Fold det forsigtigt i med en dejskraber. Tilsæt kaffen og bland den i. Sigt det sidste af melblandingen i og vend det stille og roligt i dejen med dejskraber. Hæld den i en for beklædt med bagepapir (20x20 cm) og bred den godt ud. Bag kagen ved 180 gr i ca. 30 min til den er gennembagt. Lad kagen afkøle.
Kaffeglasur:
Smelt smørret ved svag varme. Pisk flormelis og kaffe i til du har en ensartet glasur. Lad glasuren køle af så den tykner en smule inden den smøres på kagen