Dorthes opskrifter

200 g smør
180 g sukker
3 æg
140 g mel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
2 øko citroner
3 spsk. blå birkes
1 dl piskefløde

Sukkersirup:
1 citron
1 dl vand
40 g sukker

Tænd ovnen på 175 gr. Pisk smør og sukker luftigt i en skål med elpisker. Tilsæt 1 æg ad gangen og pisk dejen sammen. Bland mel, bagepulver og salt sammen og sigt det i dejen. Vend forsigtigt dejen sammen. Skyl citronerne, riv skallen fint. Vend skal, citronsaft, birkes og piskefløde i dejen. Beklæd en rugbrødsform med bagepapir og fordel dejen heri. Bag kagen i ca. 45 min.

Sirup:
Pres citronsaft og kog denne med vand og sukker i en gryde til mængden er halveret. Hæld siruppen over kagen når den lige er kommet ud af ovnen. Lad kagen køle helt af på en bagerist