1½ dl mel
3 dl sukker
1½ tsk vanillesukker
4 spsk kakao
2 æg
125 g smør (smeltet)
Mel, sukker, vanille og kakao blandes sammen i en skål. Æg og smeltet smør tilsættes og alle ingredienser røres hurtigt sammen. Dejen hældes i en smurt springform ca. 20 cm i diameter.
Bages ved 175 gr ca. 25 min. Prik med en pind, der skal ikke være våd dej på.
Afkøl på bagerist.
Tip:
Smager fantastisk med friske hindbær og evt. vanilleis. Eller lav hindbærcoulis, se under afsnittet "Marmelade og lignende"
Det er ikke en fejl at der ikke er hævemiddel i kagen. Den er som en mellemting mellem konfekt og brownie!
Der kan tilsættes knust Dajm, hakkede mandler eller andet efter smag.