Dorthes opskrifter

250 g smør eller margarine
200 g sukker
4 æg
90 g rosiner
250 g mel

Rør fedtstoffet blødt, rør det sammen med sukker. Skil æggene i blommer og hvide og rør æggeblommerne i en ad gangen. Rør godt mellem hver. Vend rosinerne og melet i dejen. Pisk hviden stiv og vend dem forsigtigt i dejen. Kom dejen i en smurt form, bag kagen ved 175 gr i 1 - 1,25 time. Lad kagen svale lidt af før den forsigtigt vendes ud på en bagerist.

Tip: Dejen kan tilsættes 1 spsk. revet citron- eller appelsinskal eller saften af samme. Hvis der bruges tungt fyld i dejen, skal den tilsættes 1 tsk. bagepulver.