Flotte isvafler:
6 isvafler
75 g mørk chokolade
farvet krymmel eller kokosmel
Hak chokoladen groft og smelt den over vandbad. Hæld den farvede krymmel/kokosmel i en skål. Pensl det øverste af vaflerne med chokoladen, dyp dem i krymmel og læg dem til afkøling på et stykke bagepapir.
Guf:
1 bæger pasteuriserede æggehvider (½ dl = 1½ æggehvide)
75 g sukker
ca ½ dl jordbærsaft eller anden rød saft (ufortyndet)
evt rød frugtfarve
Pisk æggehviderne et næsten kogende vandbad og tilsæt sukker lidt af gangen. Tilsæt saft og evt farve. Pisk til skummet er blankt og glat, ca 5 min. Server helst samme dag, men kan opbevares i lukket beholder i køleskabet til næste dag.
Karamelsauce:
½ dl farin
½ dl piskefløde
1 spsk ahornsirup
50 g valnødder
Kom farin, fløde og sirup i en gryde og kog det igennem under omrøring. Lad blandingen stå 3-5 min og vend derefter de grofthakkede nøddekerner i.