Dorthes opskrifter

2 pers.

300 g kyllingefilet
150 g blomkål
200 g gulerødder
3 dl vand
1 hønse bouillonterning
1 tsk. olie
1 løg
1 fed hvidløg
1 peberfrugt
evt. 100 g champignon (kan udelades eller erstattes af andre grøntsager)
1 spsk. paprika
2 spsk. tomatpuré
evt. 1 dl madlavningsfløde
salt og peber
grønt drys til servering

Skyl blomkål og skær den i grove stykker, skræl gulerødderne og skær dem på samme måde. Kom det hele i en gryde med vand og terning. Kog under låg til grøntsagerne er helt møre. Skær kyllingen i mundrette stykker og brun dem i olie i en gryde. Hak løg og hvidløg og tilsæt dem. Rens champignon, skær dem i skiver og kom dem ned til kødet. Skær peberfrugt i tern og tilsæt dem. Lad det stege lidt til grøntsagerne begynder at blive møre. Tilsæt paprika og tomatpuré og rør godt rundt.

Blend de kogte grøntsager hvis de er helt møre (vandet skal hældes med ned i gryden) Bland de blendede grøntsager i gryden med kyllingen. Smag til med salt, peber og evt. mere paprika, top med grønt drys.

Server med ris