50 g gær
75 g smør el. margarine
5 dl lunken mælk
1 æggeblomme
1 tsk salt
2 spsk honning
ca 6-700 g mel
Gæren smuldres, røres ud med mælk og smør der er lunet. Heri blandes honning, æggeblomme, salt og til sidst melet lidt ad gangen. Dejen skal være let og lidt fugtig, den skal være behagelig at arbejde med, blød uden at klistre. Drysses med mel og hæver lunt 20 min under klæde. Æltes igen med lidt mel, deles til ca 25 stykker som trilles runde. Efterhæver 30 min på smurt plade Pensl evt. med æggehviden og drys med birkes eller sukker. Bager midt i ovnen 10-12 min almindelig ovn ved 225 gr.
Afsvaler på rist.