140 g mel
5 g bagepulver
175 g sukker
1 knivspids kardemomme - eller lidt mere
1 tsk. kanel, strøget
70 g vand
70 g rapsolie
70 g gulerødder, revne
2 æg, str. M, piskes let sammen
Vej hvedemel af i en skål sammen med bagepulver, sukker , kardemomme og kanel. Vend det sammen. Tilsæt koldt vand sammen med rapsolie, revne gulerødder og æg. Vend dejen forsigtigt sammen med en dejskraber, du skal ikke piske den. Vendes sammen så dejen netop er samlet, men uden lommer af hvedemel. Hæld gulerodskagedejen i en form, der passer i din airfryer. Jeg bruger en aluform med en diameter på ca. 23 cm, som du kan købe i de fleste supermarkeder. Bag gulerodskagen ved 170 grader i 25 minutter. Prik i kagen og tjek at den er gennembagt.